Ernst Bloch

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ernst Bloch Vestlig filosofi Postmodernismen
Personlig information
Født	8. juli 1885 Ludwigshafen am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Død	4. august 1977 (92 år) Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland
Gravsted	Bergfriedhof
Nationalitet
Ægtefælle	Karola Bloch (fra 1934)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Julius Maximilians Universitet Würzburg, Ludwig-Maximilians-Universität München
Medlem af	Tysk Videnskabsakademi i Berlin
Beskæftigelse	Teolog, universitetsunderviser, filosof
Fagområde	Politisk teori
Arbejdsgiver	Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet
Arbejdssted	Leipzig, Tübingen
Kendte værker	The spirit of utopia[1], Princippet håb, Ateisme i kristendommen
Skole/tradition	Frankfurterskolen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Vaterländischer Verdienstorden in Silber, Den tyske boghandels fredspris (1967), æresdoktor ved universitetet i Zagreb, DDRs nationalpris, Sigmund Freud-prisen (1975)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ikke at forveksle med den schweiziske dirigent Ernest Bloch, 1880-1959

Ernst Simon Bloch (født 8. juli 1885 i Ludwigshafen am Rhein, død 4. august 1977 i Tübingen) var en tysk marxistisk filosof.

Han var søn af en tyskassimileret jødisk jernbanearbejder. Sammen med sin tredje kone, arkitekten Karola Bloch, måtte han i 1934 flygte fra det tyske naziregime gennem Schweiz, Østrig, Frankrig, Tjekkoslovakiet og derfra til USA. Han vendte tilbage til DDR i 1949 og blev professor i filosofi i Leipzig. Efter at Berlinmuren blev bygget i 1961, flyttede han til Tübingen, hvor han fik et professorat.

Bloch var påvirket af Hegel og Marx og var ven med Georg Lukacs, Bertolt Brecht, Kurt Weill og Theodor W. Adorno. Blochs arbejder handlede blandt andet om forestillingen om, at der i en utopisk verden uden undertrykkelse og udbytning altid vil være en sand revolutionær kraft. Blochs arbejde var en inspirationskilde for studenteroprøret i 1968 og for befrielsesteologien.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.